Handelsbetingelser

Generelle betingelser  

1. Skriftlig Bekræftelse

Systemet sender automatisk en bekræftelse på din booking hvor der bliver opkrævet for reservationsgebyret. Ved jeres betaling sender vi ikke automatisk en besked, og skulle man modtage en mail med påmindelse om et beløb man allerede har afregnet, så kontakt os venligst.

2. Reservationsgebyr

Når man booker en dato på hjemmesiden, opkræver vi et reservationsgebyr. Reservationsgebyret fratrækkes den endelige regning, men tilbagebetales ikke ved eventuel afbestilling.

3. Depositum

Vi forbeholder os retten til at opkræve et depositum for ungdomsfester. 

4. Reklamation

Såfremt gæsten ønsker enten at reklamere over arrangementet, eller rejse krav om godtgørelse, skal det meddeles Jytte Heesgaard Mathiesen snarest muligt efter at arrangementet er, eller skulle have fundet sted.

5. Forsikringsansvar

Vores forsikring dækker ikke tyveri af gaver ved indbrud, derfor bør I tage eventuelle gaver med hjem ved arrangementets afslutning.

6. Force-majeure

Strejke, lock-out, ildløs, begrænsninger i leverancer eller andre ekstraordinære forhold og foranstaltninger, berettiger til afbestilling eller aflysning uden erstatningspligt.

7. Tabsbegrænsning

Vi forbeholder os retten til enhver tid pligtig at søge et eventuelt tab begrænset ved at udleje de bestilte lokaler til anden side.

8. Afregning

Der afregnes ved booking et reservationsgebyr. 30 dage før vil man blive mindet om den resterende betaling. Tilkøb afregnes ved arrangementets afslutning, med mindre andet er aftalt. Betaling kan ske kontant eller med mobile pay. Alle anførte priser er inkl. moms og betjening. I tilfælde af skader på ting eller bygninger, er man som lejer af lokalet erstatningspligtig.